DANSKE MUSIKVIDENSKABER 2008
Dansk Selskab for Musikforsknings 5. symposium
Lørdag d. 26. april 2008, kl. 11.15-19
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Afdeling for musikvidenskab
Københavns Universitet, Klerkegade 2, 1308 København K
Symposiet afholdes i samarbejde med Samfundet Dansk Kirkesang, Dansk Selskab for Traditionel Musik og Dans, Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning samt Netværk for Tværvidenskabe-lige Studier af Musik og Betydning.
Symposiet er det første fælles møde for en række foreninger, hvis medlemmer på den ene eller anden måde beskæftiger sig med musik, og hvor en bred vifte af indfaldsvinkler til musikken som refleksions-, videnskabs- og forskningsgenstand dermed vil være repræsenteret.
Formålet med symposiet er at give et overordnet indtryk af dansk musikorienteret forsknings bredde, herunder den tværfaglighed, som udfoldes mange steder, samt at skabe kontakt mellem ‘musikfolk’ - udøvere, organisatorer, undervisere, forskere - der ellers ikke møder hinanden.
Programmet indeholder:
– en præsentation af de deltagende foreninger og netværk
– seks afdelinger med ’free papers’, grupperet emnemæssig
– afsluttende debat om det fremtidige samarbejde
– kaffe, frokost og forfriskninger
– afslutningsmiddag
Alle interesserede er meget velkomne.
Deltagergebyr Kr. 300.- (stud. 150.-), som dækker kaffe, frokost og programbog
Tilmelding Senest 17. april til Kirsten Flensborg Petersen på kfp@kb.dk.
Oplys navn, adresse og e-mail, samt om man ønsker at deltage i den efterfølgende middag (prisleje kr. 150-200.-)
Foreløbigt program
10.45 Ankomst og kaffe
11.15 Velkomst og introduktion
ved Thomas Holme Hansen, Dansk Selskab for Musikforskning
11.30-12.45 Session A
Spor 1: Dansk Netværk for Musikpædagogisk Forskning
Præsentation af forskning ved netværkets institutioner.
Frede V. Nielsen: Indledning
Inge Marstal (Musikpædagogiske kompetencecenter: Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium): Vilkår for børns og unges musikalske udvikling - med særligt fokus på instrumentalområdet. Et tværinstitutionelt udviklingsprojekt mellem DKDM, DFM og RMC. Læs indlæg
Peter Vuust (Det Jyske Musikkonservatorium): Music In The Brain
Mogens Christensen (Vestjysk Musikkonservatorium, Konservatoriet for musik og formidling): Italesættelse - itonesættelse 3 at nærme sig musikken helt indefra
Frede V. Nielsen (Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet): Musiklæreruddannelse i Danmark - Faglighed og professionalisering.
Spor 2: Nyere dansk musikhistorie
Ordstyrer: Anne Ørbæk Jensen
Michael Fjeldsøe: Kulturkonservatisme som fænomen i første del af det 20. århundrede.
Agneta Hytten: Kompositionsmusik mellem musikkultur og massemedie, en undersøgelse af tv-mediet som samtidig kunstform.
Spor 3: Musik og betydning
Ordstyrer: Kirsten Flensborg Petersen
Ole Kühl: Hvad har musik med mennesker at gøre? - om nødvendigheden af en tværvidenskabelig tilgang til de musikvidenskabelige kernespørgsmål.
Jakob Christensen-Dalsgaard: Et biologisk perspektiv på musik.
12.45-13.45 Frokost
13.45-15.00 Session B
Spor 1: Dansk Selskab for Traditionel Musik og Dans
Eva Fock: Indledning
Jane Rossen: A Tradition of Fusion: Music in The Copenhagen Synagogue.
Lene Halskov Hansen: Kædedans.
Michael Hauser: Traditionelle grønlandske sange fra Thuleområdet.
Gabriella Medici: Fra musiketnolog til rejseleder på Bali - formidling af balinesisk kultur.
Spor 2: Kirkemusik
Ordstyrer: Peder Kaj Pedersen
Peter Thyssen: Introduktion til arbejdsområdet ”Teologisk Bach-forskning”.
Peter Weincke: Laub-receptionen i den nye danske koralbog. Læs indlæg
Peter E. Nissen: Sang og musik i dansk foreninger - Københavns KFUM år 1900 som case. Læs indlæg
Spor 3: Akustemologi
Ordstyrer: Tore Tvarnø Lind
Ansa Lønstrup og Charlotte Rørdam Larsen: LYdT - Et akustemologisk manifest om lyd: praksis, erkendelse og viden.
15.15-16.30 Session C
Spor 1: Samfundet Dansk Kirkesang
Peter Thyssen: Præsentation af Samfundet Dansk Kirkesang
Peter Thyssen og Arne Berg: Musikkens betydning som brugsmusik i lyset af musikkens funktion som kirkemusik.
Spor 2: Analyse og hermeneutik
Ordstyrer: Michael Fjeldsøe
Anders Bonde: Populariseringen af Sjostakovitjs ”Vals nr. 2”: Potentiel og realiseret betydningsdannelse. Læs indlæg
Marion Lamberth: Towards a Method of Musical Hemeneutics.
Carl Bergstrøm-Nielsen: Eksperimenterende improvisationsmusik som genstand for refleksion og forskning. Læs indlæg
16.30-17.00 Kaffe
17.00-18.15 Session D
Spor 1: Netværk for Tværvidenskabelige Studier af Musik og Betydning
Hjarne Fessel: Playing the building - musik fra den gamle fabrik.
Søren Frimodt-Møller: Mod en teori om kompositionens normativitet.
Jan Hatt-Olsen: Musik og lyd i det offentlige rum.
Kristoffer Jensen: Analyse ved hjælp af automatisk visualisering.
Cynthia Grund: Tværfaglige perspektiver på musik-og-betydningsstudier.
Spor 2: Musiketnologi og musikterapi
Annemette Kirkegaard og Tore Tvarnø Lind: Musiketnologier 2008
Eva Fock: Musik på tværs…
Lars Ole Bonde: Musikterapiforskningen i Aalborg - med hovedvægt på den internationale forskerskole i musikterapi. Læs indlæg
18.20-18.45 Plenum
Ordstyrer: Thomas Holme Hansen
– Ønsker vi at styrke oplysning om vores sammenslutninger, eller ønskes der et mere forpligtende samarbejde?
– Hvordan kan et fremtidigt samarbejde på tværs af musikforeningerne/organisationerne/netværkene se ud?
ABSTRACTS (i alfabetisk orden)
Carl Bergstrøm-Nielsen (Aalborg Universitet)
Eksperimenterende improvisationsmusik som genstand for refleksion og forskning – Læs indlæg
I 1979 færdiggjorde jeg et konferensspeciale og tog cand.phil-eksamen nogle år senere. I tilknytning til blandt andet Aalborg Universitet, musikertræffet Denmark’s Intuitive Music Conference og min hjemmeside http://hjem.get2net.dk/intuitive/ har jeg siden beskæftiget mig med at dokumentere refleksioner omkring musikken på flere niveauer - fra den tilsyneladende uforpligtende snak til de lange systematiske afhandlinger. Da min forskende aktivitet mest har været ufinansieret, har jeg ikke så meget følt de snærende bånd fra forskningspolitiske krav. Som også aktiv musiker er jeg fascineret af åbenheden i de musikalske impulser og gestaltdannelser og de inspirationer til tankevirksomhed som de afstedkommer, i al deres diversitet.
Ved symposiet vil jeg kort præsentere min metode ”Rummeligheds/random access-analyse”, som kan anvendes over for den slags variable værker, som typisk er noteret med ikke-standard notation, hvor man ofte skal studere indledningen og tegnforklaringen nøje og grundigt, som ikke nødvendigvis aftegner en simpel følge af elementer eller afsnit men også kan lægge op til mere labyrintiske forløb, og som kan overlade en hel del afgørelser og medskabende virksomhed til den udøvende. New York-skolen (Cage, Brown, Wolff, Feldman), Stockhausen, Ichiyanagi, Berio, Cardew, ”musikalsk grafik” i det hele taget mm. har bidraget hertil. ”Rummelighed” går på hvor snævre eller brede rammer der er for musikalsk fortolkning af de enkelte dele af værket. ”Random access” går på, hvorvidt de enkelte dele af værket er tilgængelige ad libitum for musikeren eller omvendt bundet af kontekst, ved tidslinje eller andet. Ved at analysere disse dimensioner kan man indplacere forskellige værker i et todimensionalt koordinatsystem og opnå kompleksitetsreduktion og overskuelighed i den komparative beskrivelse - og en konkretisering af, hvilken slags ”fortolkningsfrihed” der nærmere er tale om.
Anders Bonde (Aalborg Universitet)
Populariseringen af Sjostakovitjs “Vals nr. 2”: Potentiel og realiseret betydningsdannelse – Læs indlæg
Studiet af musiks betydning i audiovisuelle værker eller “tekster” (f.eks. spillefilm eller reklamefilm) fordrer en overordnet distinktion mellem potentiel og realiseret betydningsdannelse. De elementer, som konstituerer strukturen i en bestemt underlægningsmusik, kan nok tillægges en række potentielle betydninger, men hvorvidt disse betydninger realiseres eller ej, afhænger af den konkrete audiovisuelle kontekst (interaktionen mellem lyd, billeder, tekst, tale m.m.) samt intertekstualitetsforhold. At musik ikke er et semantisk sprog, og dens primære (denotative) meningsniveau således er af rent grammatisk karakter (i modsætning til visuelle og verbale semiotiske ressourcer), gør det imidlertid problematisk at argumentere for betydningsdannelse alene ud fra studier af musikkens struktur. Af samme grund er formuleringen “kan tillægges” valgt med omhu - netop ud fra den grundlæggende erkendelse, at betydning under ingen omstændigheder er noget, som blot er - dvs. noget objektivt forekommende, på vegne af afsender, foreliggende i en given medietekst, - men derimod i høj grad afhænger af modtagers perception og fortolkning, som igen er betinget af sociokulturel habitus.
Med ovenstående overvejelser in mente centrerer nærværende indlæg sig om Sjostakovitjs “Vals nr. 2” (7. sats i det kompilerede værk, Suite for Variety Stage Orchestra fra sidste halvdel af 1950’erne) og navnlig sammenhængen mellem på den ene side det betydningspotentiale, som musikken i sig selv kan tillægges i kraft af dens komposition, og på den anden side den betydning, der realiseres via musikkens interaktion med andre semiotiske ressourcer, nonverbale og verbale, visuelle og auditive. Jeg har valgt tre genremæssigt forskellige eksempler, hvori valsen indgår; nemlig spillefilmen Eyes Wide Shut (Kubrick, 1999), en reklamefilm for SkandiaBanken (2001) og dokumentarfilmen Fogh Bag Facaden (Guldbrandsen, 2003). Her vil jeg demonstrere ligheder og forskelle hvad angår realiseringen af valsens betydningspotentiale.
Lars Ole Bonde (Aalborg Universitet)
Musikterapiforskningen i Aalborg - med hovedvægt på den internationale forskerskole i musikterapi – Læs indlæg
Forskningen i musikterapi på Aalborg Universitet blomstrer og er internationalt anerkendt. I maj 2007 fik forskningsmiljøet FKKs pris som "Årets dynamiske humanistiske forskningsmiljø", og senere på året bevilgede FKK 2 nye ph.d.stipendier - i tilgift til de 4 danske fuldtidsstipendier, der var i forvejen. Hertil kommer 6-8 internationale ph.d.studerende og gæstende forskerstuderende fra mange lande. Foreløbig har forskerskolen en gennemførelsesprocent på 100%, og de fleste af forskerne gør international karriere efter deres forsvar. Hvad er hemmeligheden bag denne succes? Jeg vil kort præsentere afsluttede og igangværende forskningsprojekter og give nogle bud på årsagerne til succesen. Desuden vil jeg kort omtale forskningen på Musikterapiklinikken, Aalborg Psykiatriske Sygehus.
Litteratur
Bonde, L.O. (2007) Forskerskolen i musikterapi - en international succes, in: Musikterapiuddannelsen 25 år. Festskrift, 79-81
Pedersen, I.N. (2007) Musikterapiklinikken - et kort historisk rids, in: Musikterapiuddannelsen 25 år. Festskrift: 72-73
Wigram, T. (2007) Doctoral Research School in Music Therapy, Aalborg
University, in: Musikterapiuddannelsen 25 år. Festskrift: 73-78
Mogens Christensen (Vestjysk Musikkonservatorium)
Italesættelse - itonesættelse - at nærme sig musikken helt indefra
En kort synopsis af erfaringerne med en skabende og genskabende tilgang til musik.
Om brug af musikalsk maiuetik og proptreptik.
Dele af oplægget tager afsæt i en igangværende undersøgelse støttet af Kulturministeriets Forskningsudvalg.
Jakob Christensen-Dalsgaard (Syddansk Universitet)
Et biologisk perspektiv på musik
Musik er et fællestræk for alle menneskelige kulturer og vor perception og forståelse af musik er formet af biologiske processer - som for eksempel udviklingen af vor hørelse og lydperception og udviklingen af lydkommunikation - i løbet af vor arts udviklingshistorie,. Udviklingen af disse biologiske forudsætninger for musik behøver ikke at forudsætte en speciel biologisk rolle for musik, men måske har musik også haft vigtige funktioner fra de tidligste menneskesamfund (og før). En af disse funktioner kunne være den nære forbindelse mellem musik og sprogmelodi (prosodi), som har været kendt siden Platon., og evnen til at bruge både musik og sprogmelodi retorisk. Funktionen af retorik er overtalelse, og måske har evnen til at overtale været vigtig fra de tidligste menneskesamfund.
Hjarne Fessel (Netværk for Tværvidenskabelige Studier af Musik og Betydning)
Playing the building - musik fra den gamle fabrik
redaktør af Dansk Musiktidsskrift og Medlem af NTSMBs bestyrelse
David Byrne slipper nok aldrig af med prædikatet ”forsangeren fra Talking Heads”. Det er en skam, for efter bruddet med Talking Heads har Byrne både skabt en række meget personlige soloalbums og en vedkommende og vidtfavnende karriere som multikunstner.
Med installationen Playing the Building på Färgfabriken i Stockholm fra 2005 blandes arkitektur, musik og pop på en ny måde. Storslået buldren, udholdte, let melankolske fløjtetoner og hårde metalliske smæld fylder den diskret oplyste fabrikshal. Midt i det gamle elegante industrielle rum står et harmonium, en gammel ”salmecykel”, som med ledninger og luftslanger er forbundet med forskellige dele af bygningens indre. En kort instruktion på gulvet opfordrer beskueren til at spille på instrumentet. Anslår man en tangent banker en lille hammer måske på en af hallens jernsøjler eller starter en dyb harmonisk buldren fra bygningens dyb.
David Byrnes skæve blik på verden er ikke til at tage fejl af. - Et anderledes perspektiv, der åbner den gamle fabrikshal for ny oplevelse og lader den fremstå både voldsom, underfundig og poetisk.
Oplægget ridser en række oplevelsesstrategier for installationen op.
Michael Fjeldsøe (Københavns Universitet)
Kulturkonservatisme som fænomen i første del af det 20. århundrede
Der er en strømning af kulturpessimisme og antimodernisme i første del af det 20. århundrede, som aldrig rigtig er blevet taget alvorligt, men som primært ses enten som det uinteressante modstykke til de moderne og progressive eller som en slags præ-nazistisk tænkning. Jeg vil trække et par eksempler frem fra omkring første verdenskrig og et par årtier frem. Eftersom det er et område, som aldrig rigtig nogen har undersøgt, bliver det nogle overvejelser over, hvordan man kan diskutere det koblet med nogle konkrete eksempler. Navne som Wieth-Knudsen, C.A. Salomonsen og Povl Hamburger vil dukke op.
Eva Fock (Dansk Selskab for Traditionel Musik og Dans)
Musik på tværs…
Hvordan kan vi skabe musikundervisning i gymnasiet som kan rumme verden, både alverdens musik og elever med meget forskellig kulturel baggrund, på et højt fagligt niveau?
Dette var udfordringen for udviklingsprojektet ’musik på tværs - en verden i musik’, som har kørt på fire københavnske gymnasier fra efteråret 2005 frem til sommeren 2007, med støtte fra Egmont Fonden.
Svaret på denne opgave blev ikke kun en række isolerede undervisningsforløb som inddrog forskellige fremmedartede musiktraditioner, men en samlet måde at tænke musikundervisning på tværs af kulturer og på tværs stilarter. I praksis viste projektet sig desuden at byde på en række pædagogiske sidegevinster: En del af undervisningsforløbene rummede en naturlig tværfaglighed som stillede musikfaget stærkere i de tværfaglige møder som gymnasiereformen kræver, og som sikrede et højere fagligt niveau. Desuden bød projektet på nye pædagogisk inspirerende tilgange til musikfaget.
En beskrivelse af projektet rummer derfor ikke blot konkrete eksempler på hvordan det blev gjort men også mere generelle overvejelser om hvad musik er, om hvordan der kan undervises i, om og med musik, og om kvalificerede tværfaglige møder omkring musikken. her er med andre ord tale om et møde mellem musikvidenskab, musiketnologi, musikpædagogik og gymnasie-undervisningen.
Søren R. Frimodt-Møller (Syddansk Universitet)
Mod en teori om kompositionens normativitet
Musikensemblets organisation har interesseret flere forskere internationalt i løbet af de sidste 10-20 år. I Danmark har man, bl.a. ved Copenhagen Business School, forsket i, hvad erhvervslivet kan lære af ledelsesformer i kor, strygekvartetter mm. Selv har jeg tidligere fokuseret på, i hvilket omfang det giver mening at sammenligne et musikensemble med et samfund i bred forstand, og hvad en sådan sammenligning egentlig fremhæver. I mit nuværende ph.d.-projekt forsøger jeg at beskrive organisationen i ensemblet på et mere personligt plan. Nærmere bestemt ønsker jeg at beskrive og diskutere den normlignende karakter, visse instruktioner i en komposition kan siges at have, og hvordan de enkelte musikere kan føle en forpligtelse over for sådanne ”regler” på trods af, at de i mange tilfælde selv løbende modificerer de selv samme regler i prøve- og opførelsesprocessen. Mine analysemetoder omfatter elementer af epistemisk logik, deontisk logik og spilteori.
Cynthia Grund
Tværfaglige perspektiver på musik-og-betydningsstudier
I præsentationen gives der et overblik over, hvordan nutidig forskning inden for musik-og-betydningsstudier tilfører vigtige videnselementer til en bred vifte af fag — i Danmark såvel som i den øvrige verden. Der vil blive taget udgangspunkt blandt andet i forskningsprogrammet Musikkens og Lydens Æstetik — Et samspil mellem humaniora, teknologi og musikalsk praksis ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, SDU; i Nordplus-netværket Nordic Network for the Integration of Music Informatics, Performance and Aesthetics; i JMM: The Journal of Music and Meaning www.musicandmeaning.net; og sidst — men ikke mindst — i NTSMB’s fortsatte bestræbelser på at præsentere og formidle tværvidenskabelig forskning.
Lene Halskov Hansen (Dansk Folkemindesamling)
Ballader og kædedans i Danmark
Når vi præsenteres for danske folkeviser (ballader) i fag- og undervisningslitteraturen, får vi gerne at vide at viserne blev sunget til kædedans i middelalderen. Imidlertid findes der ingen kilder der kan dokumentere denne antagelse. Samtidig har vi beskrivelser og beretninger om en kædedanstradition i Danmark som almindeligvis ikke inddrages i disse overvejelser.
Jeg vil derfor præsentere en dansk kædedanstradition som kan dokumenteres fra slutningen af 1600-tallet og frem til sidste del af 1800-tallet. Omend kilderne og optegnelserne kun er forholdsvis få, vidner de både om kædedans til skæmteviser, til instrumentalmusik med tilhørende dansevers, og måske også til “kæmpeviser” — det ældre udtryk for folkeviser/ballader. Kilderne er interessante i sig selv og fortæller om den tid de er optegnet i, og de kan måske også bidrage til at sætte de ældre mere upræcise kilder i et større perspektiv.
Jan Hatt-Olsen
Musik og lyd i det offentlige rum
Jeg vil gennemgå en række positioner i forhold til musik og lyd i det offentlige rum.
Det sker dels gennem at ridse positionerne op i de to konferencer om musik og lyd i det offentlige rum i 2006 og 2007, som jeg sammensatte programmet til i NTSMB regi. Konferencerne var et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet i Esbjerg og Vestjydsk Musik Konservatorium.
Dels ved at betragte musik og lyd i det offentlige rum i forhold til mit eget arbejde som digter/kunstner/planlægger specielt værkerne Imp. Institut for Musik og Poesi, Værløse Bymidte | Lyrik-installation / Bog / Digtsamling, The Cinescape Street Creativity Charter, Urban Alcemist in the Night og Urban Artscape-Furesø.
www.urbanartscape.org
Michael Hauser
Folkevandringer blandt Inuit belyst udfra musiketnologisk forskning
Igennem mange år har Michael Hauser arbejdet med traditionelle Inuit sange, mest fra Thuleområdet og Uummannaq-Upernavik områderne. Grundmaterialet udgøres af professor Erik Holtveds (1899-1981) lydoptagelser i Thule i 1937. Af Københavns Universitet - prof. Nils Schiørring - blev jeg spurgt om jeg ville transskribere og videnskabeligt bearbejde Holtveds samling. Jeg underviste i gymnasieskolen og på konservatoriet. og opgaven voksede med inddragelse af traditionel musik fra andre Inuit områder, særlig Baffin Island og Kobber Inuit.
Så først nu er arbejdet færdigt og er antaget til udgivelse hos Museum Tusculanum Press.
Erik Holtveds samling fra Thule i 1937 består af 134 traditionelle sange; 110 trommesange og 24 andre sange, mest sange i fortællinger. I 1962 og 1984 var jeg for Dansk Folkemindesamling i Thuleområdet for gennem lydoptagelser at undersøge sangtraditionens tilstand, som viste sig både god og dårlig. Men mange traditionelle sange var endnu husket. I 1962 blev omkring 350 sange lydoptaget - den største samling fra området - og i 1984 omkring 240 sange. Alle sangene er transskriberede i deres fulde længde og analyserede.
Holtveds samling er homogen med dominans af én formtype med traditionelt accepterede motiver i et regelbundet formmønster. Men i 1962-samlingen var der mange sange med en anden opbygning.
Disse "afvigende" sange blev især sunget af meddelere, der nedstammede fra den sidste - historisk sikre - indvandring fra Canada i 1860-erne. Men hvorfra stammede formtypen ?
For at finde en mulig forklaring blev der foranstaltet et udvekslingsprogram mellem DFS og National Museum of Man (nu Canadian Museum of Civilization) in Ottawa. Det canadiske lydarkiv modtog kopier af mange lydsamlinger fra Grønland og vi fra mange Inuitområder.
Den afvigende" sangtype blev genfundet i sange fra det sydlige Baffin Island. Genealogiske undersøgelser bekræftede de musiketnologiske; indvandrerne til Thule i 1860-erne havde rod i det sydligste Baffin Island.
Tilsvarende for de lange dominerende sange i Holtveds samling. Deres langt mere komplicerede formstruktur blev genfundet hos Kobber Inuit i de centrale områder på nordkysten af Canada, således i gamle lydoptagelser fra 1914-16. En direkte forbindelse blev bekræftet gennem linguistiske studier og den nyeste arkæologiske forskning. Folkegruppe(r) fra disse centrale Inuit kom i 1600-1700 tallet til Thuleområdet, der på dette tidspunkt formodentlig var folketomt.
Agneta Hytten (Projekt: DR Radiosymfoniorkestret 50 år i tv)
Kompositionsmusik mellem musikkultur og massemedie, - en undersøgelse af tv-mediet som samtidig kunstform
Tv-mediet har været i centrum af dansk historie i 50 år. Hvad er betydningen heraf i relation til Danmarks Radios udvikling fra kultur- til medieinstitution når det kommer til indholdet i musiske udsendelser - hvilke genrer dækkes i sendefladen og hvordan produceres musikudsendelser og på hvilken måde formidles de?
De musiske udsendelser fortæller en del af den danske musikhistorie og indtager en betydningsfuld og aktiv rolle i det samlede kulturbillede.
Dokumentationen af to områder inden for denne udsendelsesflade er gennem en årrække støttet af forsknings- og sponsormidler og samlet dels under projektet Danmarks Radio og den ny kompositionsmusik efter Anden Verdenskrig og dels projektet DR Radiosymfoniorkestret 50 år i tv.
Jeg præsenterer udvalgte eksempler på materialer fra de to projekter og redegør for arbejdet med kildeproblemer, for udvælgelse og fortolkning af data og dokumentation samt skitserer mulighederne for forskning inden for beslægtede områder i relation til radio og tv.
I bearbejdelsen af dette materiale vurderes såvel medium, genrer og mediets æstetiske forhold som arten af det kompositoriske materiale og de kunstneriske visioner, der f. eks. ligger bag udviklingen af nye måder at præsentere musik i mediet.
Kristoffer Jensen (Aalborg Universitet, Esbjerg)
Analyse ved hjælp af automatisk visualisering
Musik kan siges at have tre primære dimensioner, rytme, klang og harmoni (herunder melodi). Dette gælder i særdeleshed klassisk musik med gentagelig rytme, regelmæssige klanggentagelser og klar harmonisk struktur og indhold, men måske også til dels ny musik.
Rytme kan måles ved at man udtrækker et mål fra musikken, som indikerer hvor der er nyt indhold i lyden, svarende til en ny tone, og bagefter sammenligne målet med sig selv. På den måde får man et mål for hvor meget af musikken der gentager sig selv, fx. som når vi har at gøre med regelmæssige trommeslag. Klang kan måles gennem en model for øret, der omformer de fysiske mål for frekvens og amplitude til mål, der er tættere på den information øret opfatter. Man får således et mere passende billede af klang, som jo må siges at være en opfattet mere end en fysisk størrelse. Harmoni kan, med en vis forenkling, måles ved at man ser hvor megen energi de tolv toner i en oktav indeholder for hvert skridt. Hvis musikken består af harmoniske toner, vil tonehøjden af tonerne blive indikeret, selvfølgelig uden anvisning af hvilken oktav de bliver spillet i.
I denne præsentation vil disse tre mål blive vist, og forskellige brug af visualiseringerne forelagt.
Annemette Kirkegaard og Tore Tvarnø Lind (Københavns Universitet)
Musiketnologier 2008
Vi vil i vores oplæg diskutere generelle udviklinger indenfor musiketnologien og se på, hvordan disse spiller ind i vores konkrete, men forskellige forskningsfelter, samt hvilke internationale samarbejder det giver anledning til.
Ole Kühl (Aalborg Universitet)
Hvad har musik med mennesker at gøre? Om nødvendigheden af en tværvidenskabelig tilgang til de musikvidenskabelig kernespørgsmål.
Dette indlæg plæderer for den holdning, at musik er et almenmenneskeligt fænomen, og at en videnskabelige tilgang til musikken derfor må forankres i vores viden om, hvordan mennesker kommunikerer, tænker, føler og handler. Den internationale musikforskning har i de senere år set en betydelig udvikling indenfor felter som musikpsykologi, empirisk musikologi, neuromusikvidenskab og computermusikforskning.
Marion Lamberth (Lunds Universitet)
Towards a Method of Musical Hermeneutics
Hermeneutics is generally believed to be neither a theory nor a method but a philosophic way to handle features of science and everyday life. Thus hermeneutics has fallen into disrepute for being either subjective or highbrow: “either you fix it or leave it”. Those addicted to hermeneutics, as the art of generating understanding, have one thing in common: they strive after a deeper understanding of features, paradigms, or individuals; they want to go beneath surface and reach the core of matters or persons. For them there are no doubts that there is a meaning, or a core, an essence, in everything, and they know at the same time that this meaning, core or essence rarely speaks by itself. It is the act of interpretation and interrogation that reveals meaning - it is hermeneutics!
In this paper, I want to introduce you with a model for the understanding of music that can open up for a method of musical hermeneutics. In other words, I want to offer you a practical toolkit for the interpretation of music which is derived from a model for the understanding of literature, created by Swedish literary theorist Anders Palm. In short, this model is a combination of the simplest chain of communication and the hermeneutic circle, applicable to both the worlds of the authors and of the recipients. No matter if you believe in the death or the life of the author, it will provide you with a scholarly argumentation for the construction, or revelation, of meanings in music.
Ansa Lønstrup og Charlotte Rørdam Larsen (Aarhus Universitet)
LYdT - Et akustemologisk manifest om lyd: praksis, erkendelse og viden
Lyd er en påtrængende side af virkeligheden for langt de fleste mennesker og er følgelig et væsentligt emne for en række videnskabelige discipliner. Forskere samles i disse år fra fx sociologi, økonomi, politologi, antropologi, medievidenskab, musikvidenskab, arkitektur- og æstetikstudier om begreber som soundscapes (Schafer 1977; ’environments of sound’ eller historisk-geografiske lydrum) og auditive culture i en udforskning af så forskellige fænomener som støjforurening, tinnitus, lyd i medier, produktudvikling, salgssituationer, rekreation, helse, tortur, krigsførelse, kunst og musik.
Vi ser her en større bevægelse inden for forskellige teoretiske retninger, hvor virkeligheden undersøges som en ’verden af lyd’ og som en ’erfaring gennem lyd’. Det er derfor vores opfattelse, at der er behov for at udvikle en adækvat og sammenhængende akustemologi, som kan kvalificere en grundlæggende forståelse af betydningen af lyd og lydlige praksis. Vi forstår i forlængelse af musiketnologen Steven Feld akustemologi som læren om det lydliges erkendelsespotentiale. Akustemologi (en sammentrækning af akustik og epistemologi) forstås som erkendelseslæren om, hvad og hvordan vi erfarer og oplever gennem det lydlige, gennem lytning og øvrige lydlige praksis - aktuelt og historisk.
Vi anerkender den forskningsmæssigt udbredte antagelse, at det auditive som generel menneskelig erfaringsmodus har fået en genkomst og oprustning i det senmoderne med (industri-), kommunikations-, videns- og informationssamfundets øgede produktion af lyd, ikke mindst som følge af digitaliseringen. De studier af soundscapes, som er resulteret af nævnte forestilling savner imidlertid en indtænkning af de lyttende og lydproducerende. Vi insisterer på, at lydoplevelser og lydrum (soundscapes/-spaces) må forstås som måder at høre sig på plads i verden på, måder at (be)stemme bestemte situationer og bestemte vilkår på, måder at situere sig akustisk på. Studiet af lydrum og lydpraksis er kilde til nye forståelser af steder, tider og praksis, idet disse altid også konstitueres lydligt.
Inge Marstal (Det Kongelige Danske Musikkonservatorium)
Vilkår for børns og unges musikalske udvikling - med særligt fokus på instrumentalområdet. Et tværinstitutionelt udviklingsprojekt mellem DKDM, DFM og RMC – Læs indlæg
Projektets baggrund
I forlængelse af en række studiekredse afholdt i MPC-regi (Musikpædagogisk Kompetencecenter) 2004-06 besluttede styregruppen at tage initiativ til et tværinstitutionelt udviklingsprojekt vedrørende det såkaldte ”instrumentknæk”, forstået som frafaldet af instrumentalelever i musikskolerne i takt med elevernes stigende alder. Denne fastholdelsesproblematik kan ses i sammenhæng med konservatoriernes lave ansøgertal på visse instrumentområder. Projektet afvikles i perioden efteråret 2007 til efteråret 2009. MPC nedsatte herefter i foråret 2007 en baggrundsgruppe med henblik på at afklare projektets problemfelt og omfang og udfærdige en projektbeskrivelse.
Projektet afvikles som fire adskilte delprojekter, og der deltager 2 lærere fra hvert konservatorium:
- vil på baggrund af kvalitative og kvantitative empiriske undersøgelser diskutere forskellige muligheder for at styrke børn og unges motivation for instrumentalundervisning.
- ønsker at afprøve forskellige tværfaglige og holdmæssige strukturer for at fremme den kreative og den sociale dimension i musikundervisningen.
- tager afsæt i, at en sammenhæng mellem instrumental- og sammenspilsundervisningen vil fremme elevernes motivation til fortsat instrumental udvikling.
- ønsker at undersøge det engelske grade-system fra ”Associated Board of Royal Schools of Music” og dets relevans og brugbarhed i det danske musikundervisningsmiljø inden for strygerområdet.
Frede V. Nielsen (Danmarks Pædagogiske Universitet)
Musiklæreruddannelse i Danmark: Faglighed og professionalisering
Uddannelser, som sigter mod lærervirksomhed i et fag eller fagområde, har til opgave at give både en faglig og en pædagogisk oplæring. Type og grad af sammenhæng og samspil mellem disse to sider kan betegnes som en uddannelses faglig-pædagogiske indholdsprofil. Det er projektets overordnede hensigt at søge det ’faglig-pædagogiske’ som samlende indholdskategori begrebsmæssigt analyseret, differentieret og afklaret og empirisk undersøgt så vidt, at fremtidig planlægning og realisering af faglig-pædagogiske uddannelser (musiklæreruddannelser) kan ske på mere eksplicit grundlag og mere hensigtsmæssigt. Projektet er orienteret mod tre problemflader, disse hver især og i deres indbyrdes relation, nemlig (a) indholdsproblemet (studieindholdets sammensætning), (b) institutionsproblemet (lærerseminarier, konservatorier, universiteter), (c) professionsproblemet (forholdet mellem uddannelse og anvendelse). Projektets teoretiske hovedperspektiv er didaktisk (didaktologisk). Det samlede projekt forgrener sig i en række delprojekter rettet mod hhv. lærerseminarier, konservatorier og universiteter.
Peter E. Nissen (Syddansk Universitetsbibliotek)
Sang og musik i danske foreninger - Københavns KFUM år 1900 som case – Læs indlæg
Sang og musik i den danske foreningskultur er hidtil primært blevet behandlet ud fra synsvinkler med stærk vægt på specifikke genrer (sang- og sangbogshistorie), i forhold til ideologiske massebevægelser (som fx nationalistiske og socialistiske) eller enkeltpersoners indsats (forfattere, ideologer, udgivere, komponister m.fl.).
Disse synsvinkler kunne med fordel kompletteres af institutionshistoriske betragtninger, hvor enkelte foreningers lokale kultur og praksisser omkring sang og musik afdækkes, og hvor sammenligninger mellem de enkelte institutioner kan give et billede af musikkens rolle i dannelsen og opretholdelsen af det moderne danske demokrati.
En sådan synsvinkel kunne åbne op for at inddrage flere genrer som er knyttede til de enkelte foreninger så som fællessang, kor- og orkesterværker/-arrangementer samt større musikalske lejlighedsværker.
Desuden kan tværfaglige tilgange med fordel inddrages, da både musiksociologiske/-antropologiske, litterære og pædagogiske perspektiver giver et indblik i processerne omkring skabelsen af en kollektiv musikalsk identitet.
I min afdækning af den musikalske praksis i Kristelig Forening for unge Mænd i København omkring år 1900, har det været gavnligt både at tage værkanalytiske og kulturanalytiske redskaber i brug for at afdække de processer, hvormed musik har tjent til skabelse af identitet og fællesskab. Dannelsesmæssigt kan musikkulturen i foreningerne betragtes som stående mellem en traditionel folkemusikkultur og en veluddannet elitær musikkultur, hvilket sprænger rammerne for traditionelle musikvidenskabelige tilgange.
Foreningens sangbøger, nodemateriale og diverse kildematerialer tegner et mønster i dannelsen og opretholdelsen af en forening i et moderne demokratisk samfund.
Jane Mink Rossen (Dansk Selskab for Traditionel Musik og Dans)
A Tradition of Fusion: Music in The Copenhagen Synagogue
When the Copenhagen Synagogue on Krystalgade was founded in 1833, the Danish government, like its present attitude toward moslem immigrants, wanted the Jewish immigrants to integrate, assimilate and convert to Christianity. The right to build a synagogue had been refused in 1737 and 1765.
The Royal Decree of 1814 legally recognized the Jewish community, gave Jews civil equality, organized government control of Jewish religious life, but also introduced a confirmation service modelled on the Lutheran confirmation and foreign to Judaism.
Reform ideas of the German-Jewish Enlightenment were fomenting in Denmark at the time and many rich, influential Jews, along with Danish government, wanted reforms. The majority were poor Orthodox Jews, and they protested against these services to the government. The conflict escalated until 1833, when Rabbi A.A. Wolff introduced a crucial reform which was accepted by both the "Reform" and "Orthodox" factions. He introduced into the liturgy Danish “psalms” in the tradition of the Lutheran Church by the Christian composers D. F. R. Kuhlau and C. E. F. Weyse. Among many other songs, I recorded one of these during the New Year (Rosh hashanah) service I was permitted to record in 1967. These recordings are unique as recording is strictly forbidden to during services.
Peter Thyssen
Introduktion til arbejdsområdet ”Teologisk Bach-forskning”
I mere end fyrre år var J. S. Bach (1685-1750) indehaver af kirkemusikalske embeder, ligesom størsteparten af hans kompositioner er skrevet til kirkelig brug. Dette har siden 1970’erne givet anledning til den såkaldte ”Teologiske Bach-forskning”, der består i en udforskning af Bachs kirkemusikalske værker med inddragelse af datidens teologiske litteratur, herunder de skrifter, der fandtes i Bachs egen teologiske bogsamling. Oplægget vil redegøre for nogle af de vigtigste forskningsresultater, kildemateriale og metodik samt det naturlige spændingsforhold, der findes mellem en teologisk og en musikvidenskabelig tilgang til Bachs musik.
Peter Thyssen
Præsentation af Samfundet Dansk Kirkesang
Samfundet Dansk Kirkesang er en kirkemusikalsk forening, der blev stiftet i 1922 med det formål at udbrede kendskabet til den kirkesangsreform, som salmekomponisten Thomas Laub (1852-1927) havde formuleret. Siden 1880’erne havde Laub arbejdet på at få genindført de gamle salmemelodier fra reformationstiden i deres oprindelige melodik, rytmik og harmonik, ligesom han selv komponerede 100 originale salmemelodier, fortrinsvis til salmer af Grundtvig. Disse nye kompositioner var tænkt som et alternativ til de mange romantiske salmemelodier, der var fremkommet i 1800-tallet, og stadig i dag er det et varmt diskussionsemne, hvorvidt man skal benytte de romantiske eller de laubske melodier i kirken.
Foreningens arbejde har siden bestået i at udbrede og at videreoverveje det laubske synspunkt for, hvad kirkemusik er og bør være. Dette er sket gennem kursusvirksomhed samt en række publikationer, herunder Dansk Kirkesangs Årsskrift, der er udkommet siden 1940. Foreningens hjemmeside er: www.kirkesang.dk
Peter Thyssen og Arne Berg (Samfundet Dansk Kirkesang)
Musik som brugsmusik — belyst ved musikkens funktion som kirkemusik
Musik har altid udfyldt en funktion som brugsmusik, nemlig som knyttet til et bestemt formål. Denne selvfølgelighed er imidlertid ofte blevet problematiseret under henvisning til, at musikken som brugsmusik må give køb på nogle kunstneriske udfoldelser for at pleje de interesser, som knytter sig til det givne formål. I kirkemusikkens historie er denne problematik gentagne gange kommet til udtryk ved, at der fra kirkeligt hold mere eller mindre direkte er blevet nedlagt forbud mod bestemte musikalske former. Med inddragelse af musikeksempler vil oplægget vise, hvordan en bestemt kirkemusikalsk retning i Danmark har søgt at markere en kirkemusikalsk egenart. Dette vil udmunde i en principiel overvejelse af, om musikkens forpligtelse på bestemte principper nødvendigvis også må føre til en reduktion af den musikalsk-æstetiske værdi.
Peter Vuust (Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Universitetshospital)
Music in the Brain
"Music in the brain" er en forskergruppe, som er baseret på et unikt samarbejde mellem Det Jyske Musikkonservatorium og Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Århus Universitetshospital. Gruppen er interesseret i musikkens påvirkning af mennesket auditivt, følelsesmæssigt, motorisk og sprogligt, og i hvorfor vi overhovedet er udstyret med evnen til at lytte til, forstå og udøve musik. Med de nye hjerneskanningsteknikker som fx funktionel magnetisk resonans-skanning (fMRI) og Magnetisk Encefalografi (MEG) er det nu muligt at studere hvorledes musiker-hjernen ændrer sig gennem et langt livs øvning, strukturelt og funktionelt. Oplægget vil præsentere forskellige af gruppens forskningsprojekter med speciel fokus på hvordan musikere kommunikerer gennem musik, samt hvad vi potentielt kan bruge denne fascinerende ny videnskab til.
Peter Weincke (Samfundet Dansk Kirkesang)
Laub-receptionen i den nye danske koralbog – Læs indlæg
En undersøgelse af Laub-receptionen i Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 kan defineres ved to spørgsmål:
- Hvorledes behandles Thomas Laubs kirkemusikalske koncept i Koralbog til Den Danske Salmebog 2003?
- På hvilken måde og i hvor stor udstrækning er Thomas Laubs salmemelodier videreført i den nye koralbog?
Det første spørgsmål hænger sammen med koralbogens harmoniske forbilleder. Det andet spørgsmål kan stilles på foranledning af salmebogens udvalg af tekster og disses henvisninger til melodier af Thomas Laub. Er Thomas Laubs melodier stadig levedygtige, eller er de kasseret til fordel for andre melodier? Svaret herpå må således kaste lys over Thomas Laubs nuværende placering i dansk kirkemusikhistorie.
Laub-receptionen i Koralbog til Den Danske Salmebog 2003 kan aflæses meget klart, når der er foretaget en redaktionel stillingtagen til Laubs melodistof, og mindre klart, når litterære kriterier har været udslagsgivende for melodiernes skæbne.
Frasorteringen af 10 melodier i den nye koralbog bør således vække opmærksomhed men skal imidlertid holdes op mod redaktionens positive vurdering af 5 melodier, der enten er omdisponeret eller nyoptaget i Koralbog til Den Danske Salmebog 2003. Det er også værd at notere sig, at Thomas Laub som den eneste komponist har fået et selvstændigt afsnit i den kronologiske melodifortegnelse i koralbogens bd. 2.
Det fremgår endelig af undersøgelsen, at en række af Thomas Laubs melodier er transponeret og/eller moderat redigeret indenfor nogle begrænsede editionstekniske områder.
Alt i alt kan det konkluderes, at der tegner sig et yderst positivt billede af Laub-receptionen i Koralbog til Den Danske Salmebog 2003. Det er bemærkelsesværdigt, at redaktionen i stor udstrækning har videreført Thomas Laubs egen redigering af melodistof fra 1500-1700, mens man indenfor hans egen produktion af salmemelodier har foretaget en moderat, kritisk frasortering.