MØDER I SELSKABET I FORÅRET 2002
Møderne finder sted på Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, 1308 København K.
Tirsdag 19. marts 2002 kl. ca. 20.30 (efter generalforsamlingen)
Jette Barnholdt (Musikvidenskabeligt Institut, København): Den klingende tale: De første hofoperaers solosang på baggrund af senrenæssancens retorikreception
I 1572 beskriver den klassiske filolog Girolamo Mei, der var mentor for den florentinske Camerata, talen som en gave til mennesker, fordi den gør os i stand til at udtrykke og delagtiggøre hinanden i vores tanker og følelser. Selvom Mei bygger på en udbredt antik topos, skal hans lovprisning af talen og dens intentionalitet også ses på baggrund af renæssancehumanismen. Her opfattes mennesket nemlig som et aktivt handlende individ, der bl.a. i kraft af retorikken kan ændre sin historie.
I foredraget sætter jeg de første florentinske hofoperaer og deres gennemkomponerede solosang, stile recitativo, i relation til senrenæssancens holistiske retorikforståelse. Jeg vil således vise, at retorikken ikke blot kan åbne for en større forståelse af de tidlige operaers æstetiske og musikalske univers; musikken er også et vigtigt vidnesbyrd om retorikken og den blomstrende retoriske tradition, som prægede renæssancens og barokkens Italien.
Onsdag 24. april 2002 kl. 19.30
Charlotte Rørdam Larsen (Musikvidenskabeligt Institut, Århus): Lyden som æstetisk praksis
Lyden i populærmusikkens univers er betydningsladet: Den indeholder både tegn på tid, på rum på køn og på kultur. Hvordan dette sker er forskelligt inden for forskellige stilarter og perioder. Hvor 50’ernes solister begyndte at anvende pladestudiets teknikker som en lydlig udvidelse af det personlige rum, monterer dele af populærmusikken i 1960’erne et uvirkeligt eller virtuelt rum. Efterhånden viser lyden ikke tilbage til et bestemt sted, men er snarere abstraktioner og tegn på steder – altså en slags stedløse rum. Disse formidles også af nutidens forkærlighed for gentagne motiver eller loops. Musikken bliver at sammenligne med en uro eller en mobile, der lader helt elementære figurer bevæge sig, hvorved der dannes forskellige kaleidoskopiske figurer, der skaber et eget rum, mens de enkelte elementers indbyrdes changering skaber nye relationer og metamorfoser i den store figur og kalder på en skulpturel eller vertikal forståelse.
I foredraget præsenteres nogle af de problemstillinger jeg har arbejdet med under et forskningsprojekt under rammen Musik og Medier.
Onsdag 15 maj 2002 kl. 19.30
Peter Woetmann Christoffersen (Musikvidenskabeligt Institut, København): Mellem paven og kejseren – om messer i Mantova og Palestrinas bestillingsarbejder
Den professionelle komponist, leveringsdygtig i kunstfuld musik efter bestillerens ønske, var en nyskabelse i 1500-tallets musikliv. Et af de mest kendte eksempler på fjernbestilling af musik er kontakten mellem Palestrina og Guglielmo Gonzaga, hertug af Mantova, som førte til mindst ti messer efter hertugens specifikationer. Foredraget vil beskrive de holdninger til modreformationens ideer, som lå bag disse bestillinger, Palestrina og de andre komponister i hertugens ‘stald’ og deres muligheder for individuelt musikalsk udtryk, samt overveje hvilken status man knyttede til de kirkelige alternatim-kompositioner. Denne musiks vekslen mellem cantus planus og flerstemmig bearbejdelser rangerer i vores bevidsthed som relativt uinteressant brugsmusik, men for Guglielmo Gonzaga havde denne musik tilsyneladende kejserlige referencer. Musikken og liturgien symboliserede hertugens loyale forbindelser til kejseren og paven – og fremstillede ham som deres ligemand.
Foredraget ledsages af musikeksempler fra Palestrinas alternatim-messer.