MØDER I SELSKABET I FORÅRET 2001
Tirsdag 27. februar kl. 19.30
Gestur Gudmundsson (Reykjavik) og Morten Michelsen (København): Den anglo-amerikanske og nordiske rockkritiks udvikling set i lyset af Pierre Bourdieus feltbegreb
De seneste 35 års rockkritik har bidraget væsentligt til legitimeringen af rockmusikken i den kulturelle sfære. Det skete først i sidste halvdel af 60erne, hvor en egentlig rockkritik voksede frem og skitserede en rockæstetik baseret på flere forskellige forestillinger om autenticitet. Omkring 15 år senere fik dette paradigme konkurrence fra et artificialitetsparadigme udviklet i forbindelse med den engelske New Pop. Denne udvikling er samtidig en del af en postmodernistisk vending, hvor der er blevet stillet stadig større spørgsmål ved den traditionelle opdeling i høj og lav. Foredraget vil diskutere denne udvikling nærmere gennem nedslag i rockkritikkens historie og ved at afprøve den franske sociolog Pierre Bourdieus teori om kulturelle felter på det populærkulturelle materiale.
Tirsdag 27. marts kl. 19.30
Generalforsamling. (Referat)
Efter generalforsamlingen vil der være et kortere foredrag:
Tore Tvarnø Lind (København): “Musiketnologisk pilgrimsfærd” (Et rejseforedrag med lysbilleder)
En rejse til en dimension uden tid, der langsomt indhentes af tiden og den moderne verden. Rejsen er en musiketnologisk pilgrimsfærd til Det hellige Bjerg, Athos, i det nordlige Grækenland. Her har foredragsholderen ved flere ophold siden 1997 bedrevet feltarbejde for at lære den byzantinske musik og dens betydning for de ortodokse munke at kende. Med udgangspunkt i udvalgte lysbilleder tegnes et billede af Athos dels som et univers af endeløs bøn og spirituel stilhed, dels som en verden, hvor traditionen skal stå mål med en ny tids krav og en eksplosiv turisme.
Tirsdag 24. april kl. 19.30
Louis Christensen (Seattle University): Hvornår begynder Nordens musikhistorie?
Hensigten med foredraget er at etablere den tidlige skjald Odinskjalden som den nordiske musiks ophav i den før-litterære periode fra ca. 400-1000 e.kr.. Både hans teknik og mangfoldige roller svarer til dem, der er påvist gennem musiketnologiske studier i andre før-litterære samfund over det meste af verden. Det drejer sig altså om at spore ekkoerne af den mundtlige traditions fremførelser i den tidligste skriftlige tradition der afløste den. I kapselformat gennemgås dokumentationen i islandsk overlevering, Snorri Sturlasons og Saxos værker, Beowulf og runeindskrifter. Præsentationen slutter med at angive mulige indfaldsveje til en rekonstruktion af Odinskjaldens ordmusik.
Onsdag 16. maj kl. 19.30
Siegfried Oechsle (København): Autonomie, Immanenz und “Bruch”. Mahlers I. Symphonie und die Geschichte des Genres
Der Vortrag nimmt seinen Ausgangspunkt in der Kategorie des “Bruches”, die in der Mahler-Exegese seit Adorno eine zentrale Rolle spielt. Beleuchtet wird besonders Hans Heinrich Eggebrechts Behauptung, durch ein Zerbrechen der “Formimmanenz” werde der “Gehalt” der Musik Mahlers anschaulich. Dabei wird es besonders um die Funktion der Fanfaren in der I. Symphonie gehen (Eggebrecht definiert an Hand der Fanfaren seinen Begriff der musikalischen “Vokabel”).
Die Frage, was denn da überhaupt zerbreche, führt auf den oft verwendeten, jedoch nie genauer definierten Begriff der “musikalischen Immanenz”. Was verbirgt sich hinter diesem Schlagwort? Offensichtlich kann nur dann von “Immanenz” oder “Formimmanenz” die Rede sein, wenn ein musikalischer Prozess vorliegt, der sich auf der Basis genuin musikalischer Mittel zum geschlossenen und selbständigen Formtotal entwickelt. Beide Aspekte, systemartige Geschlossenheit und Autonomie, können — so lautet die zentrale These des Vortrags — nicht philosophisch-spekulativ, sondern nur als historische Grössen aufgefasst werden. Deshalb gilt es zu überlegen: Auf welchen geschichtlichen Wegen entsteht diese Autonomie, wie kann sich Musik als werkhaft gebildetes autonomes Geschehen organisieren? Lassen sich Autonomie und Geschichte überhaupt miteinander vermitteln? Da die Symphonie als Paradigma musikalischer Autonomie fungiert hat, wird der Vortrag eine historische Skizze des Genres von Monteverdi bis Mahler enthalten. Dabei wird die Frage, ob sich der Anspruch auf systemartige Geschlossenheit als geschichtlicher Prozess darstellen lässt, auch systemtheoretische Überlegungen einschliessen.
Der Vortrag wird in deutscher Sprache gehalten, die Diskussion erfolgt jedoch in Dänisch