Musik, lyd og digitalisering
Dansk Selskab for Musikforsknings 7. symposium
Lørdag d. 24. april 2010, kl. 10.45-18.30
Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Afdeling for musikvidenskab
Københavns Universitet, Klerkegade 2, 1308 København K
Program
10.45-11.20 Ankomst og kaffe
11.20-11.30 Velkomst og introduktion ved Anne Ørbæk Jensen
11.30 – 13.00 Session A og B
Session A
Ordstyrer: Peder Kaj Pedersen
Anders Conrad: Datadrevet Musikforskning? Skitser til musikvidenskabelig e-science
Martin Knakkergaard: Silent Music
Mikael Tosti: Fra nodepapir til Garageband
Session B
Ordstyrer: Kirsten Flensborg Petersen
Amalie Ørum Hansen: Fra produkt til oplevelse – Fra ejerskab til adgang
Henrik Smith-Sivertsen: Danskehitlister.dk - Nye indgange til den danske populærmusikhistorie
13.00 – 14.00 Frokost
14.00 – 15.00 Session C og D
Session C
Ordstyrer: Bjarke Moe
Dansk Center for Musikudgivelse
Niels Krabbe: Fra Carl Nielsen Udgaven til Dansk Center for Musikudgivelse – læs mere som PowerPoint-fil (ca. 700 Kb) eller som PDF (ca. 165 Kb)
Axel Teich Geertinger: Værkfortegnelser: Online og på tryk?
Peter Hauge: Digitalisering af kilder – og hvad så?
Session D
Ordstyrer: Steen K. Nielsen
Cynthia Grund: Filosofiske og æstetiske overvejelser over digitalisering af musik og lyd – læs mere på www.nnimipa.org/JWG.html
Kristoffer Jensen: Musigram – nu med noder – hent paper som PDF her (ca. 300 Kb)
15.15 – 16.15 Session E og F
Session E
Ordstyrer: Anne Ørbæk Jensen
Agneta Hytten: Digitalisering af den musikalske kulturarv – erfaringer fra forsknings- og kulturarvsprojektet Danmarks Radio og den ny musik efter anden verdenskrig – Historien om Vor Tids Musik, DR lyttilnyt.dk og Bonanza-sitet med digital TV og radio
– læs mere som PowerPoint-fil (ca. 25 Mb) eller som PDF (ca. 6 Mb)
Session F
Ordstyrer: Peter E. Nissen
George Brock-Nannestad: Skete der en revolution, da musikindspilninger blev digitale?
Morten Hein: Fra original til digital – læs mere som PowerPoint-fil (ca. 9,5 Mb) eller som PDF (ca. 1,5 Mb)16.15 – 16.45 Kaffe
16.45 – 17.45 Session G
Session G
Ordstyrer: Anne Ørbæk Jensen
Ruben-samlingen: Fra støj til stemmer
Erfaringer fra formidlings- og tilgængeliggørelsesprojektet RUBEN-SAMLINGEN, Danmarks første lydoptagelser.
Ole Bisbjerg: Baggrunden for Ruben-samlingen på Statsbiblioteket og pilotprojektet
Steen Kaargaard Nielsen: Samlingen set i et kulturhistorisk perspektiv
Claus Byrith: Med udgangspunkt i materialet fra samlingen beskrives, hvordan teknikken i dag muliggør at skille nyttesignal fra støj. Et par eksempler præsenteres
Knud Arne Jürgensen: Eksempel på formidling af en valse (bloggen)
18.00 Koncert
Derefter vil der være mulighed for at deltage i en afsluttende middag for egen regning.ABSTRACTS (i alfabetisk orden)
George Brock-Nannestad
Skete der en revolution, da musikindspilninger blev digitale?
Compact Disc, CD, fremkom 1983 og blev i løbet af få år det første virkelig kommercielle distributionsmedie for digitalt kodet lyd. Det blev af nogle opfattet som en revolution.
I 1985 udkom "Ästhetik der Compact Disc" i Bärenreiters serie "Musikalische Zeitfragen", og året efter "Gehörgänge. Zur Ästhetik der musikalischen Aufführung und ihrer technischen Reproduktion", og man havde bl.a. interviewet Sergiu Celibidache. Det allerovervejende problem med disse tekster er, at forfatterne ikke engang havde færdigfordøjet den teknik, som allerede var tilgængelig fra ca. 1910, og som løbende blev forbedret, så LP-pladen fra 1957 faktisk var et meget tilfredsstillende produkt.
Den tekniske udvikling vil blive gennemgået på en sådan måde, at det klart ses, hvad den betød teknisk og receptionsmæssigt i hvert nyt kommercielt trin. Og som sagt med et perspektiv tilbage fra 1910. Det viser sig, at digitaliseringen i form af CD reelt kun betød en billiggørelse, dvs. både større dybde og bredde i det indspillede repertoire og til lavere pris. Selv om kunderne måtte bløde, som de altid måtte ved nyudviklinger, så tog de mediet til sig.
Men digitalteknikken kunne ikke stoppes, og det betød dels, at produktioner kunne fremstilles på amatørers udstyr, og i hvert fald for den ikke-klassiske musik blev det en langt mere professionel præsentation end en prøveindspilning på kassette eller demo-plade. Bagsiden set fra de store pladeselskaber var, at digitalteknikken også tillader kopiering i samme kvalitet som originalen - det, man tidligere skulle have investeret en formue i i form af båndoptager, før man kunne kopiere. Sluttelig kommer de psykoakustiske reducerede formater af typen mp3, som objektivt set virkelig giver lytteren en dårlig lyd, men som for et normalt øre er til at leve med. Det er måske her, revolutionen skal findes.
Peter Woetmann Christoffersen
Chansoner på nettet – hent paper som PDF her (ca. 450 Kb)
En præsentation af et online projekt om udgivelse af og forskning i flerstemmige chansoner fra Ockeghem-Busnoys generationen. De fem beslægtede såkaldte “Loire Valley” chansonniers fra tiden omkring 1470 stammer fra samme miljø nær det franske hof og rummer et stort repertoire, der for en dels vedkommende er udført af samme skriver. Online formatet giver mulighed for at udgive hver enkelt håndskrifts version af en sang som en selvstændig performance.
Ved at se sangene fra denne vinkel, i stedet for gennem kilderne at søge efter en “original” version, bliver der sat fokus på en lang række emner af stor interesse for forskningen, i nogle tilfælde også emner, som ikke var forventede. Ud over sangenes klanglige fremtræden er jeg blevet optaget af periodens opfattelse af brugen af faste fortegn, som er langt mere variabel end hidtil erkendt. Konceptet “faste fortegn som indikator for transposition af skalaen”, som er afgørende for vores håndtering af musikteorien, er her i støbeskeen. Projektets første etape er nær ved at være færdig, nemlig udgivelsen at det såkaldte Copenhagen Chansonnier (Det Kongelige bibliotek, MS Thott 291 8°), og kan studeres på http://chansonniers.pwch.dk/
Anders Conrad
Datadrevet Musikforskning? Skitser til musikvidenskabelig e-science
Digitalisering kan i snæver teknisk forstand siges at betegne den digitale kodning af formater som noder og indspilninger. Begrebet giver måske endnu mere mening som udtryk for håndtering, udveksling og tilgængeliggørelse af disse formater via digitale medier og kommunikationskanaler. Digitalisering er således både en betegnelse for materialernes tekniske beskaffenhed, og for hvordan vi interagerer med dem, både konkret og som social og kulturel praksis. Digitaliseringen påvirker dermed ikke blot forskningens genstandsfelt, men også dens metoder og formidling: musikforskning kommer i højere grad til selv at udspille sig i og ved hjælp af digital teknologi og medier. Forskning baserer sig på data og skaber data, både som led i processen og som sit endelige resultat. Computer og netværk giver muligheder for at håndtere, bearbejde og bevare forskellige typer af forskningsrelaterede data, fra noder, noter og emails til den endelige artikel eller bog. Ofte bruges begrebet E-science som betegnelse for forskning der baserer sig på digitale data og evt. automatiserede processer. Selv om begrebet stammer fra naturvidenskaben, er det i disse år stærkt på vej ind i humaniora og samfundsfag.
Med udgangspunkt bl.a. i min erfaring fra DK-CLARIN projektet, som bygger forskningsinfrastruktur baseret på sprogresurser, vil jeg antyde nogle E-science perspektiver for musikvidenskab ud fra spørgsmål som: Hvad er musikvidenskabens primærdata? Hvilke workflows udfører en musikforsker? Hvordan kunne en forskningsinfrastruktur for musikvidenskab se ud? Og ultimativt: hvilke forskningsspørgsmål ville man kunne stille ud fra en sådan infrastruktur?
Cynthia Grund
Filosofiske og æstetiske overvejelser over digitalisering af musik og lyd – læs mere på www.nnimipa.org/JWG.html
Digitalisering af musik og lyd har vidtgående konsekvenser for flere områder inden for musikfilosofi og beslægtede områder, da det indbyder til gentænkning af traditionelle spørgsmål inden for æstetik samt afdækning af nye. Foredraget vil give en perspektivering over, hvordan digitalisering af musik og lyd samt de muligheder for digital signalbehandling, der følger i kølvandet deraf, er ved at give vigtige indsigter i:
– Hvad er musikkens betydning?
– Hvordan hænger menneskelige følelser og musikforståelse sammen?
– Hvordan bidrager et sprogs lydmæssige og sågar musikalske aspekter til dets semantiske indhold?
Samtidigt rejser den nye teknologi i sig selv dybdeborende spørgsmål i forhold til
– Vores etiske ansvar i forhold til lydmæssige kunstværker
– Den måde, hvorpå kulturel hukommelse og individuel hukommelse interagerer
– Det forhold, som de erkendelseselementer, der fremelskes i omgang med musikken, har til de former
for erkendelse, der traditionelt fremelskes i diskursbaseret forskning.
I løbet af foredraget bliver der orienteret om, på hvilke måder disse emner nu er mål for forskning og undervisning både inden for det NordPlus-sponsorerede Nordic Network for Music Informatics, Performance and Aesthetics, (http://www.soundmusicresearch.org/NNIMIPA2.html), og IFPR-SDU-forskningsprogrammet The Aesthetics of Music and Sound: Cross-Disciplinary Interplay between the Humanities, Technology and Musical Practice (www.soundmusicresearch.org).
Amalie Ørum Hansen
Fra produkt til oplevelse – Fra ejerskab til adgang
For brugerne har bibliotekerne traditionelt set været en kæmpemæssig materialesamling. En lang række tænkelige og utænkelige produkter (bøger, magasiner, cd’er osv.) tilgængelige på hylden. Iscenesættelsen af musikprodukter har ofte bestået af en række tematiske fremvisninger på hylder og displays – og verifikationen af netop det rigtige materiale/hit under en søgning har tilhørt bibliotekarens faglighed og dermed vores service.
Hvordan skal musikken formidles og sælges til vores brugere, når den ikke længere er bundet til hverken den direkte verifikation hos bibliotekaren eller den fysiske enhed – det bogstavelig talt håndterbare produkt?
Indlægget vil fokusere på bevægelsen fra udvikling af produkter til udvikling af oplevelser, fra verifikation til eksploration og ligeledes fra ejerskab til adgang.
Casen for udfoldning af disse elementer vil være fusionen af de to store nationale netbiblioteker: www.musikbibliotek.dk og www.netmusik.dk.
Morten Hein
Fra original til digital – læs mere som PowerPoint-fil (ca. 9,5 Mb) eller som PDF (ca. 1,5 Mb)
Analoge lydbærere har givet os erindringen om mere end 100 års lyd. I dag bruges digitale lydbærere som primære medier i lydoptagelser. Mens den digitale fremtid ikke er uden problemer, ligger den analoge fortid som et større og større problem. Generelt er der et ringere og ringere kendskab til analoge kilder og til deres nødvendige udstyr. Udstyret bliver sværere og sværere at holde kørende. Langtidsopbevaringen af analoge kilder har problemer gående fra de små til de næsten katastrofale alt efter hvilke medier, der er tale om. Formidlingen af lyd fra analoge kilder har aldrig været enkelt. Den digitale formidling har sine store fortrin.
Alt dette taler for digitalisering af lyd i analog form. Men hvordan gør man så. Det kræver viden om analog lyd, om analogt udstyr og om hele den digitale verden. Hertil kommer også behovet for kendskab til historie, musik, lydbehandling og forskellige andre ting.
Jeg vil i lyn tempo gennemgå de analoge kilders typologi. Jeg vil diskutere analogt udstyr og gennemgå selve datafødslen ved overgang fra analogt til digitalt. Der skal også være tid til at nævne de standarder, der gælder for digitalisering. Resultatet bliver et digitalt produkt. Her bør man sigte på arkiv versionen. Den kan være så rå, som den kommer ud af maskinen. Men det er ikke altid nok. Fra det rå digitale produkt er der en diskussion om opbevaring, så det kan bevares for eftertiden. Men der er flere aspekter: Kan materialet formidles direkte, eller skal der ske formats ændringer eller restaureringer. Formatsændringer kan være nødvendige for at kunne formidle gennem de platforme, der vælges til formidlingen. Restaureringer kan være nødvendige, hvis lyden ikke har den ønskelige kvalitet som lytteoplevelse. Det kan skyldes fejl og uhensigtsmæssigheder i den analoge original: Støj, fejl i optagelsen, forkert hastighed. Analoge kilder kan indeholde mange problemer. Det vil være fornuftigt at definere to trin i en restaureringspolitik:
– Lytteudgaven, hvor der sker en summarisk restaurering, hvad der er billigere, så lytteren kan have en tilgang til lyden, hvor der ikke er urimelige
barrierer mellem lytteren og budskabet.
– Udgivelsesniveau, hvor restaureringen går så langt, som det er nødvendigt for at præsenterer materialet så godt som muligt. En langt dyrere proces.
Når lyden digitaliseres sker der en ændring. Ændringen skal kontrolleres, men der er mange skøn undervejs. Det er det samme som ved enhver anden lydproduktion. Der er en formidler eller bearbejder mellem optagelsen og lytteren. Produceren skal ikke kun kunne håndtere sit værktøj som ved anden lydproduktion, der skal også være et kendskab til historisk lyd og de særlige forhold.
Herved kan der ske forbedringer, men der kan også begås overgreb. Det vil de fleste have erindringer om ved Lp pladers genudgivelse på CD. Noget lykkedes, andet blev forringet.
Agneta Hytten
Digitalisering af den musikalske kulturarv – erfaringer fra forsknings- og kulturarvsprojektet Danmarks Radio og den ny musik efter anden verdenskrig – Historien om Vor Tids Musik, DR lyttilnyt.dk og Bonanza-sitet med digital TV og radio
– læs mere som PowerPoint-fil (ca. 25 Mb) eller som PDF (ca. 6 Mb)
Hvad skal bevares for eftertiden, i hvilken form, hvor og hvordan?
Dele af den musikalske kulturarv har med de musiske egenproducerede udsendelser i Danmarks Radio været genstand for en mangeårig dokumentation og digitalisering. Jeg ønsker at viderebringe erfaringer fra dette arbejde, diskutere grundlaget for medievirksomhedens arkivpolitik, forskeres interesse og udfordringer i adgangen til mediestof, digitaliseringens betydning for forskere og almenhed, de rettighedsmæssige forhold omkring digitalisering af musikudsendelser, udarbejdelsen af data, metadata og arbejdet med kildeproblemer.
Jeg viser eksempler fra projektets materialer for at diskutere konsekvenserne af digitalisering af musik og lyd og formålet med mediedigitalisering, herunder projektets tilgængeliggørelsesproces. Til sammenligning gives eksempler på DRs digitaliseringsproces, lyttilnyt.dk og Bonanza sitet med arkivindhold. Jeg berører den tekniske kvalitet ved udsendelse af musik gennem et medie som DR, hvilket har et været et tilbagevendende emne især i dets tv historie, og udviklingen frem mod den fagre digitale verden, som mediet i dag bevæger sig i. Hvilken betydning har det kulturelt og historisk for os i dag i den måde, vi omgås noder og lyd i forhold til tidligere? Er arkivspørgsmål en national opgave eller for enkelte institutioner og ”guldsmede”? Hvilke områder kan med fordel fremmes af fundraising, forskning og formidling?
Se mere på www.vortidsmusik.dk.
Kristoffer Jensen
Musigram – nu med noder – hent paper som PDF her (ca. 300 Kb)
Musik kan forstås som havende en rytmisk dimension, en klangmæssig dimension og en harmonisk dimension. I et tidligere arbejde er Musigram vist, bestående af rhythmogram, timbregram, og chromagram, som visualiserer musikken ud fra de tre dimensioner. I rhythmogram er rytmen målt gennem at sammenligne en feature fra lyden med sig selv, og derved få et mål for hvor meget af musikken der gentager sig selv, fx. som når vi har at gøre med regelmæssige trommeslag.
I timbregram er klangen målt gennem et system der transformerer lyden til noget, der er tættere på den information øret opfatter. I chromagram måles kromaen ved at man ser hvor megen energi de tolv toner i en oktav indeholder for hvert skridt. I rhythmogram, timbregram og chromagram er de tre mål vist ud af ordinat, hvor abscisse er tids-akselen. I dette arbejde er pitchgram den vigtigste nyhed. Pitchgram beregner tonehøjden gennem en kombination at algoritmer, og viser tonehøjde ud af ordinat, og kan give en god visualisering af hvilke toner der bliver spillet i et musikstykke over tid. Musigram har mange mulige anvendelsesområder, og nogle af disse vil blive belyst her.
Martin Knakkergaard
Silent music
Det måske mest bemærkelsesværdige kendetegn ved det senmoderne samfunds ‘omni-musik’ er dens fravær. Nok klinger den overalt i et omfang og i former som næppe nogensinde tidligere oplevet og hørt, ligesom den udformes, tildannes - og tilrettes - af forholdsmæssigt langt flere mennesker end set før, men i stoflig forstand er den forsvundet. Den har ingen egentlig eksistens, ingen materialitet. Lyd og musik er kun til stede som abstrakt repræsentation. Af den grund reproduceres lyd og musik ikke længere, men rekonstrueres. Eller konstrueres. For vi kan læse de binære tabeller som ‘hvad-som-helst’ uden at skele til, hvordan og af hvad de er dannet.
Digitaliseringen af lyd beskriver, sammen med de digitale redskaber til at skabe og forme musik og lyd, en situation, hvor enhver binding til det musikalske grundvilkår, tid, reelt er ophævet. Dette oplæg belyser og diskuterer aspekter af denne situation og spørger til dens konsekvenser - mulige som manglende.
Ruben-samlingsprojektet
Ruben-samlingen: Fra støj til stemmer
- erfaringer fra formidlings- og tilgængeliggørelsesprojektet RUBEN-SAMLINGEN, Danmarks første lydoptagelser.
Ruben-samlingen består af omkring 150 voksvalser, der er blevet optaget i Danmark i perioden 1889 – 1897 af generalkonsul Ruben. Præsentationen kommer omkring Ruben-samlingens tilblivelse og dens unikke værdi. Derudover præsenterer oplægsholderne mulighederne for at forbedre lyden på de digitale filer og viser et eksempel på, hvordan en valse kan formidles. Samlingen findes i dag på Statsbiblioteket.
Henrik Smith-Sivertsen
Danskehitlister.dk - Nye indgange til den danske populærmusikhistorie
Som en del af forskningsprojektet Dansk rockkultur fra 1950'erne til 1980'erne blev der iværksat en indsamling af Danmarks Radios (DR) hitlister fra perioden 1963 til 1977. Afgrænsningen skyldes, at de første deciderede radiohitlister blev sendt i januar 1963 og omvendt at alle DR’s hitlister blev lukket i marts 1977. Først i 1986 valgte DR igen at bringe hitlister med programmet Det Elektroniske Barometer. De indsamlede hitlister er efterfølgende blevet indføjet i en elektronisk database, som den 27. marts 2010 er blevet offentliggjort på Internettet på sitet danskehitlister.dk. Databasen indeholder alle enkeltplaceringer og værkdata, hvilket gør det muligt, at søge på mange forskellige parametre. I første omgang indeholder databasen ikke selve musikken, men da størstedelen af værkerne i forvejen er tilgængelige på Internettet i digital form, er der rige muligheder for at brugeren kan bruge databasen til efterfølgende at finde musikken.
I dette oplæg præsenteres hitlistedatabasen med særlig henblik på dens karakter af digital empirifremlæggelse. Hitlistedatabasen er det første eksempel på en samlet kvantitativ indgang til at studere den danske populærmusikhistorie. På grund af stor usikkerhed angående de enkelte hitlister tilblivelse, kan de ikke betragtes som nøjagtige repræsentationer af det faktiske salg eller musikbrug på givne tidspunkter, men omvendt giver de et godt afsæt til at spore tendenser. I oplægget vil jeg derfor fokusere på at eksemplificere, hvordan man kan bruge hitlisteoplysningerne i musikhistorisk praksis.
Mikael Tosti
Fra nodepapir til Garageband
Ved en gennemgang af flere kompositoriske situationer ser vi, at det aktive netværk ændrer karakter, så det ikke længere er individet, komponisten, men derimod teknologien, der er primær aktør. Teknologiens rolle forandres fra at frigive ressourcer ved at materialisere idéer og koncepter i omgivelserne til selv at være disse ressourcer og omgivelser. Samtidig overtager teknologien kroppens rolle som artikulerende og formgivende, hvorved den eksklusive adgang til at udfolde sig kompositorisk og musikalsk nu inkluderer alle med interesse. Kroppen er ikke længere central deltager, men aktiv iagttager:
Komponisten bliver tilhører, og tilhøreren bliver komponist.
Igennem situationerne finder en stigende grænsedragning sted, således at artikulationen går fra at foregå kropslig OG parametrisk til at foregå kropsligt ELLER parametrisk.
Når kroppen ikke er længere er tilstrækkeligt aktiv, mangler der et filter for inkonsistens i opløsningsforholdet mellem konstruktion og udførelse. Samtidig ophæves adskillelsen mellem komposition og opførelse, således at der ikke længere arbejdes i skitser eller prototyper.
Set i et færdigheds- og værensperspektiv kan interaktionerne med tonematerialet ses som forskellige konfigurationer af relationer mellem fænomen, krop og kode.
Fra en situation, hvor der ikke er nogen relation, der dominerer, forskydes forholdet mellem relationerne til en situation, med større vægt på fænomenet. I den første situation er lytningen ikke forskellig fra handling, mens de i den sidste tydeligt er adskilte.
Det er denne adskillelse og forskydning der bryder den eksklusive adgang til at komponere, og gør den mulig for hvem som helst, blot interessen er til stede. Således bliver komponisten lytter og lytteren komponist.
Adgangen er imidlertid en adgang til noget andet. Hvor der før var både intern og ekstern adgang, er der nu kun ekstern adgang.
Den ny adgang er forbeholdt fænomenet. Konceptualiseringen distribueres i netværket og fordrer nye metaforer. Komponisten er ikke længere komponist med stort K, men også den anonyme leverandør af musikalske bestanddele, og værket eksisterer ikke længere som en entydig størrelse, men som en række modifikationer.