Dansk Selskab for Musikforskning
Generalforsamling den 27. marts 2001

Peter Woetmann Christoffersen:

Formandens beretning
Dette års beretning bliver kort og neddæmpet. Den forløbne sæson har haft en normal mødeaktivitet, og Selskabet har haft en lille andel i en stor succes, nemlig Den Nordiske Musikforskerkongres i Århus, men ellers er Selskabets planer på andre områder endnu ikke kommet til blomstring. Der har endnu ikke været tid og kræfter til skabe en ny vision for Selskabets rolle i et samfund i hastig forandring. Jeg anførte i forrige års beretning uden modsigelse fra forsamlingen, at der skal nye initiativer til for at bevare Selskabet som en livskraftig organisation, især initiativer der tager Selskabets landsdækkende karakter alvorligt og som kan fremme at Selskabet får en funktion som paraplyorganisation for de mange forskningsinstitutioner, der efterhånden hører hjemme under undervisnings- og kulturministeriet - samtidig med at Selskabet kan fungere et åndehul for forskningsinteresserede privatpersoner. Dette sættes i relief af medlemstallet, der som i de tidligere år er svagt, men konstant faldende. I 1999 havde Selskabet 150 medlemmer, ved sidste generalforsamling var der 143 medlemmer, nu er der 139 medlemmer.
  Kun bestyrelsen og medlemmerne kan revitalisere Selskabet med nye initiativer. At der endnu ikke sker så meget er let at forklare: Det stadige pres der er på alle de institutioner, der beskæftiger sig med musikforskning, som er forårsaget af økonomiske nedskæringer, nedlæggelse af stillinger og et stigende antal studerende, gør at alle kræfter her bruges på overlevelse og på at få dagligdagen til at fungere. Der bliver ikke meget tilovers til visioner, til at løfte blikket og se ud over landet og finde fæller med de samme problemer - eller set fra Selskabets synsvinkel: til at finde frem til en hæderkronet, uafhængig institution med en lang historie, som godt nok blev til under helt andre vilkår, nærmest som en klub for Danmarks nyetablerede musikvidenskabelige elite, men som i dag står lidt i venteposition og ser sig om efter en ny rolle. Det er min overbevisning at Dansk Selskab for Musikforskning har en langt større rolle at spille end at arrangere foredrag i København og fungere som udgiverselskab for Årbogen og Dania sonans. Selskabet skal bruges, det skal finde en ny rolle inden for en overskuelig årrække, ellers vi må se i øjnene at dets image blandt flertallet af fagets udøvere som lettere passé bliver mere end blot et image.

Bestyrelsens arbejde og medlemsmøder
Ved forrige generalforsamling var følgende bestyrelsesmedlemmer på valg, Mogens Andersen, Morten Michelsen og jeg selv - alle blev genvalgt. Efter mange års tro tjeneste på posten som suppleant for bestyrelsen - vist uden nogensinde at have været i funktion - valgte Birte Trærup at stoppe ved sidste generalforsamling, og i hendes sted blev Siegfried Oechsle valgt. De medlemmer, der er på valg i år, Eva Maria Jensen, Annemette Kirkegaard og Thomas Holme Hansen, udgør resten af bestyrelsens seks medlemmer, som har haft et godt samarbejde under det forløbne års kun fire bestyrelsesmøder.

På bestyrelsesmødet 3. maj 2000 konstituerede bestyrelsen sig med Mogens Andersen som næstformand, med Morten Michelsen som kasserer, jeg fortsatte som formand, og man blev enig om at sekretærfunktionen blev varetaget i fællesskab af de bestyrelsesmedlemmer, som til daglig færdes på MI.

Jeg tiltrådte den 1. juli 2000 som institutbestyrer her på stedet, en post der kræver megen tid og især administrativ tankevirksomhed og som uvægerlig stiller arbejdet med Selskabets aktiviteter i anden række. Derfor stillede jeg min post som formand for Selskabet til rådighed for bestyrelsen ved bestyrelsesmødet den 10. oktober 2000. Uden min medvirken besluttede den øvrige bestyrelse, at jeg skulle fortsætte som formand, dog med yderligere hjælp til til at klare - og især huske på - Selskabets forskellige funktioner. Jeg siger mange tak til især Morten Michelsen og Annemette Kirkegaard uden hvis hjælp det hele var gået helt i stå.

Siden forrige generalforsamling, der fandt sted den 22. marts 2000, har vi haft syv mødeaftener med foredrag i Selskabet, otte hvis vi tæller Tore Linds senere i aften med.

Tirsdag 11. april talte dr.phil. Jens Henrik Koudal om sin disputats, der netop var blevet forsvaret få måneder forinden. Den har titlen "Musik for borgere og bønder".

Onsdag 3. maj var Selskabet inviteret til møde på Det Kongelige Bibliotek, hvor førstebibliotekar Niels Krabbe redegjorde for bibliotekets forskningsprojekter, dets aktiviteter og planer inden for musikfaget.

Allerede tirsdag 9. maj var der møde igen, idet den berømte amerikanske musiketnolog, prof. emeritus Bruno Nettl var i København i forbindelse med et Ph.d.-seminar. I samarbejde med Dansk Selskab for Traditionel Musik og Musikhistorisk Museum blev der indbudt til et foredrag på Musikhistorisk Museum om persisk musik.

Efterårssæsonen blev indledt mandag 30. oktober, hvor den dansktalende dottoressa Kitti Messina fra universitetet i Pavia talte om sit arbejde med Mogens Pedersøns madrigaler.

Tirsdag 21. november fortsatte samarbejdet med Musikhistorisk museum, idet Krister Malm, Owe Ronström og Dan Lundberg fra Stockholm på museet fortalte om deres projekt: Musik, medier, massekultur. Bogen der er resultatet af dette arbejde er for øvrigt lige udkommet.

Onsdag 6. december fortalte Martin Granau om det forskningsarbejde og de vanskeligheder, der har ligget bag udgivelsen af hans bog: Holms vision – Radiosymfoniorkestret 75 år.

Af forårssæsonens foredrag har vi endnu kun hørt et enkelt, idet Gestur Gudmundsson fra Reykjavik og Morten Michelsen tirsdag 27. februar fortalte om et aspekt af det nordiske rockkritik-projekt, som netop er blevet afsluttet med en tyk rapport. Aftenen havde titlen: “Den anglo-amerikanske og nordiske rockkritiks udvikling set i lyset af Pierre Bourdieus feltbegreb”

Efter denne generalforsamling fortæller Tore Lind, der er ph.d.-stipendiat her på MI, om en Musiketnologisk pilgrimsfærd til Det hellige Bjerg, Athos. Et rejseforedrag med lysbilleder.

I april, nærmere bestemt, tirsdag 24. april kl. 19.30, får vi besøg fra Seattle, idet Louis Christensen skal tale om sang i Nordens før-litterære periode i årene ca. 400-1000, om Odinskjalden i et foredrag med titlen “Hvornår begynder Nordens musikhistorie?”

Sæsonen slutter onsdag 16. maj kl. 19.30, hvor Siegfried Oechsle taler om “Autonomi, immanens og »brud«” - nærmere bestemt om Mahlers 1. symfoni og genrehistorien. Foredraget holdes på tysk, mens diskussionen bagefter foregår på dansk.

Fremtidsplaner

Bestyrelsen arbejder med to projekter:
Det første er at få arrangeret et fagligt symposium over et par dage hvert andet år. Vi har nedsat et udvalg uden for bestyrelsen, som har fået til opgave at prøve at opstille et idekatalog for et sådant symposium med henblik på at samle fagets udøvere til inspiration og fornyelse. Udvalgets medlemmer er Jens Henrik Koudal, som bestyrelsen har bedt om at fungere som formand, samt Charlotte Rørdam Larsen og Gitte Grønkær Andersen. Dette udvalg har holdt to møder og er barslet med et meget detaljeret forslag til et todages symposium i grønne omgivelser under overskriften: “DANSK MUSIKFORSKNING TIL DEBAT”, hvor formålet er at samle først og fremmest musikforskere i Danmark til en frugtbar diskussion om faget rolle nu og i fremtiden. Ideen er ligeledes at samle interesserede over et meget bredt spektrum fra universiteter, sektorforskningsinstitutioner, konservatorier, små biblioteket/arkiver/museer, gymnasiemusiklærere og forskere i andre fag med interesse for musikforskning.

Forslaget rummer et fyldigt katalog over emner for indlæg og diskussioner, hvorfra jeg nævner i udvalg:

1. Musikforskningens opgaver i det 21. århundrede. Hvor man stiller spørgsmål til at panel af musikforskere: Hvad brænder du selv for at forske i? Hvad er det mest positive, der er sket i dansk musikforskning i 1990'erne? Hvad bør musikforskningen prioritere i de kommende år?
   
2. Ressourcer - emnevalg - evaluering af forskning. Herunder f.eks. Forskningsrådenes syn på dansk musikvidenskab eller Musikforskning og kunstnerisk udfoldelse på konservatorierne.
3. Dansk musikforskning i de sidste 20 år - emner, metoder og resultater.
4. Formidling af musikforskning, eller: Hvorfor er musikforskning nødvendig - og for hvem?
5. Samarbejde - nationalt og internationalt

De store og vidtrækkende emner, som bliver lagt frem i dette forslag, fik bestyrelsen til at indse at et sådant arrangement ikke kunne stilles på benene i 2001. I stedet satser vi på 2002 og glæder os til at gå videre med og samarbejde med udvalgets iderigdom. Herfra skal der foreløbig lyde en stor tak til udvalgets medlemmer for de mange tanker.

Den anden plan er at få etableret en hjemmeside i Selskabets regi, der formidler information og diskussionen af interesse for Selskabets medlemmer samt et udvalg af stof fra Årbogen. At få dette op at stå kræver en indsats fra bestyrelsens medlemmer. Vi må igen indrømme, at tiden simpelthen ikke har været til det. Projektet er i venteposition - jeg håber at vi får det sat i gang snarest.

Omtale af Selskabets øvrige aktiviteter

Århus 2000
Årets store begivenhed var den 13. Nordiske Musikforskerkongres, som fandt sted i Århus på Musikvidenskabeligt Institut i dagene fra 15. til 19. august 2000. Man kan vist roligt udnævne kongressen til en succes. Den trykte programbog rummer 176 navne på deltagere fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland, Polen, USA og Australien. Det virkede nærmest som om der var endnu flere til stede. Man havde i de fire og en halv dag mulighed for at gå til koncerter, deltage i fire store samlede sessioner om formiddagene, ni temasessioner, som hver især rummede adskillige indlæg, og mere end 60 frie indlæg om alt fra musikkens brede emnekreds.
   De fysiske forhold for kongressens afholdelse var ideelle, og set udefra klappede det hele perfekt. Der har nok både været kriser og hastige improvisationer bag kulisserne, men det mærkede man intet til som deltager. Hovedindtrykket var professionalisme og en aldrig svigtende jysk venlighed.
   Dansk Selskab for Musikforskning står som en slags paraplyorganisation for kongressens afholdelse, men vi har aldrig lagt skjul på at hele æren tilkommer medarbejderne ved Musikvidenskabeligt Institut i Århus, administrative som videnskabelige. I spidsen for hele har stået Charlotte Rørdam Larsen, Thomas Holme Hansen og Bo Marschner. De må på alle medarbejderes vegne modtage Selskabets tak for en stor indsats.

Mens vi er ved emnet kongres, skal jeg lige erindre om at det internationale selskab for musikforskning, IMS, holder sin 17. kongres den 1.-7, august 2002 på Det katolske Universitet i Leuven i Belgien. Indbydelsen til at deltage med indlæg inden for et meget bredt formuleret program er for længst udsendt, og fristen for anmeldelse af indlæg står nu for døren. Det er faktisk den kommende 3. april.

Gade-udgaven
Gade-Fondens bestyrelse, som består af formanden Finn Egeland Hansen, John Bergsagel, Tage Nielsen, Carsten Hatting og jeg selv som Selskabets formand, har holdt et par møder i årets løb. Her har man drøftet økonomien, som synes at være god og at udvikle sig efter de forudsætninger, hvorunder bevillingerne til udgivelsesarbejdet er ydet, videre har man drøftet selve udgivelsesplanerne og distributionen. Ved det sidste møde tilkendegav Tage Nielsen, at han ikke længere ønskede sæde i bestyrelsen, da hans seksårige periode var udløbet. Derfor har bestyrelsen for Dansk Selskab for Musikforskning i overensstemmelse med Fondens fundats, som pålægger stifteren - det vil sige Selskabet - at udpege medlemmerne af Fondens bestyrelse, på sit møde lige inden generalforsamlingen besluttet at udpege professor Siegfried Oechsle til den ledige plads for seks år.

Da Gade-Fondens formand Finn Egeland Hansen ikke kan komme i aften har han sendt mig en oversigt over hvordan det lige nu står til med arbejdet på Gade-udgaven:

Siden sidste generalforsamling er bindet med Gades F-Dur Klavertrio, Novelletterne og satser fra en klavertrio og en klaverkvartet udsendt - eller rettere sagt drejer det sig om to bind, for strygestemmerne er kommet i et selvstændigt, flot indbundet bind.

Symfoni nr. 3 er netop udkommet.

Symfonierne nr. 6 og 7 samt et bind med Gades ouverturer er meget nær ved at være færdige til trykning, og det er vist et spørgsmål om tilfældigheder, der afgør hvilket bind der først vil komme på gaden. Intet tyder på at der inden næste generalforsamling ikke skulle være udkommet endnu to bind. Faktisk er det muligt at udsende alle tre bind i løbet af et års tid, men det møder ikke begejstring hos abonnenterne, hvis de pludselig skal betale for tre bind.
   Gades 7. symfoni står på torsdagskoncertens program den 5. april. Christopher Hogwood dirigerer og symfonien bliver i de samme dage indspillet på cd sammen med et par ouverturer. Om projektet med Gades symfonier med Radiosymfoniorkestret og Hogwood på Chandos kan man iøvrigt sige, at cd’en med 2. og 8. symfoni, som blev indspillet sidste forår, er udkommet, at resten af symfonierne bliver indspillet dette efterår, og cd’erne derefter kommer på markedet i en lind strøm.

Dania sonans
Dania Sonans udgaven handler stadig om udgivelsen af Weyses symfonier med Carsten E. Hatting som ansvarlig udgiver og med mig selv både som tilsynsførende, som Carstens med- og modspiller i editionsarbejdet, og som teknisk producent.
   Andet Bind, Dania sonans IX.2, som rummer Weyses 3. og 4. symfoni kunne forelægges ved forrige generalforsamling. Vi er ikke så heldige at have et nyt bind klar til i dag. Fra Forskningsrådet fik vi i oktober sidste år tilsagn om bevilling til Tredie Bind, som skal rumme de to meget forskellige versioner af 5. symfoni, fra henholdsvis 1795 og 1838. Begge symfonier er sat og på vej gennem korrekturen. Det bliver et noget tykkere bind end de forrige, på ca. 250 sider, som følge af den store besætning i den sene udgave af 5. symfoni. Det tager også længere tid at få lavet færdig, især da jeg ikke har haft ret meget fritid at sætte i projektet siden sidste sommer. Vi håber at få bragt bind 3 i trykken i år, og regner med at søge Forskningsrådet om bevilling til bind 4 til oktober. Bind 4 rummer de to sidste symfonier af Weyse, nr. 6 og 7, og de er allerede gået til indtastning.
   Når der foreligger en bevilling til dette sidste bind af Weyses symfonier, er det tid for Dania sonans-udvalget at træde sammen igen for at drøfte, hvilke nye projekter det er værd at satse på.

Årbogen
Forrige gang udkom årbogen en smule forsinket et par måneder efter generalforsamlingen. Denne gang foreligger den vist på dagen efter en ihærdig indsats fra de tre redaktører, Thomas Holme Hansen, Morten Michelsen og Michael Fjeldsøe. Jeg skal ikke sige mere om årbogen, men overlade ordet til årbogsredaktør Thomas Holme Hansen.